10. jun. 2020
Af Marianne Singer

Fejrer med sin dronning: Prins Philip fylder 99 år!

Dronning Elizabeth og prins Philip. 
Dronning Elizabeth og prins Philip.
Foto: Mega
Prins Philip er for tiden i isolation på Windsor Castle, hvor han onsdag fejrer sin 99-års fødselsdag i selskab med sin hustru, dronning Elizabeth.

Det er en af den britiske kongefamilies mest elskede og populære medlemmer, der fejres onsdag, når prins Philip fylder 99 år.

Dermed har prins Philip for alvor nået en alder, som kun de færreste oplever og så endda i fin form.

Fejrer på Windsor Castle

Det er kun få uger siden, at hans hustru dronning Elizabeth fyldte hele 94 år, den 21. april.

Og det er da også sammen med sin elskede hustru gennem 73 år, at prins Philip onsdag fejrer sin knap 100 års-dag.

På grund af coronakrisen er de for tiden begge i isolation på Windsor Castle, knap en times kørsel fra London.

Britiske medier skriver, at det er mange år siden, at parret har tilbragt så meget tid i hinandens selskab.

Født græsk og dansk

Prins Philip blev født som græsk statsborger med titlerne prins af Grækenland og Danmark på den græske Korfu som søn af prins Andrew og prinsesse Alexandra.

Dronning Elizabeth var kun 13 år, da hun første gang mødte den flotte unge prins, der var del af det britiske søværn.

Gift med sin dronning

Parret blev gift den 20. november 1947 og fik fire børn sammen, prins Charles, prinsesse Anne, prins Andrew og prins Edward.

Prins Philip er det ældste mandlige medlem i den britiske kongefamilies historie.

På pension

For tre år siden, den 2. august 2017, valgte han at gå på pension i en alder af 96 år.

En interessant detalje er, at prins Philip er oldebarn af kong Christian 9. og dermed slægtning til dronning Margrethe.

Læs mere om: