4. jun. 2020
Af Christinna Braun

God nyhed: Dronning Elizabeths fødselsdag bliver fejret i juni

Dronning Elizabeth og familien til "Trooping The Colour". 
Dronning Elizabeth og familien til "Trooping The Colour".
Foto: Ritzau Scanpix
En anden udgave af den traditionelle ”Trooping The Colour” vil finde sted på Windsor Castle.

Dronning Elizabeth plejer at blive fejret i stor stil, når hun har fødselsdag – endda to gange om året!

Det er nemlig en tradition i den britiske kongefamilie, at regenten bliver fejret både på sin rigtige fødselsdag (Dronning Elizabeth den 21. april, red.) og igen om sommeren.

På grund af coronavirus måtte den 94-årige dronning Elizabeth droppe den store fejring, Trooping The Colour, der plejer at finde sted hvert år den anden lørdag i juni ved Buckingham Palace.

Men nu er der altså godt nyt for den engelske regent.

Mini-udgave af festen

Dronning Elizabeth, 94, og prins Philip, 98, befinder sig lige nu på Windsor Castle, hvor de har været i selvisolation siden 19. marts.

Det er også her, en miniudgave af Trooping The Colour vil finde sted den 13. juni. For at markere monarkens fødselsdag vil der være en militær ceremoni ved Windsor Castle. Det skriver PEOPLE.

Detaljerne om mini-Trooping The Colour er endnu ikke helt på plads, og om dronningens familie vil deltage, som de plejer, vides heller ikke endnu.

Normalt er ”Trooping the Colour” en kæmpe fødselsdagsparade, som indeholder over 1400 soldater, 200 heste og 400 musikere, der fester gennem gaden ved Buckingham Palace. Den kongelige familie plejer at nyde festlighederne fra Buckingham Palaces ikoniske balkon.

Læs mere om: