9. maj. 2019
Af Marianne Singer

Harry og Meghan overrasker: Fravælger adelig titel til søn

Prins Harry og hertuginde Meghan af Sussex med deres nyfødte søn.
Prins Harry og hertuginde Meghan af Sussex med deres nyfødte søn.
Foto: MEGA
Prins Harry og hertuginde Meghan har fravalgt en adelig titel til deres nyfødte søn, Archie Harrison, der i stedet har fået et efternavn.

Selvom dronning Elizabeths ottende oldebarn, Archie Harrison Mountbatten-Windsor, er nummer syv i den britiske tronfølge, har han endnu ingen kongelig eller adelig titel.

Prins Harry og hertuginde Meghan har nemlig fravalgt at give deres søn titlen efter sin far, Earl of Dumbarton, og lord, som han ellers er berettigt til.

Bliver prins engang

I stedet har prinseparret givet deres lille guldklump navnet Archie Harrison Mountbatten-Windsor.

Archie vil dog automatisk få tildelt titlen Hans Kongelige Højhed og prins, når hans bedstefar, prins Charles, engang bliver konge.

Stor overraskelse

Prins Harry og hertuginde Meghan offentliggjorde navnet på deres søn på deres officielle instagram-profil kort tid efter, at de onsdag havde fremvist ham ved en presseseance på Windsor Caslte.

Det kom som en stor overraskelse for englænderne, at prinseparret valgte navnene Archie Harrison til deres søn.

Modig dreng

Hverken Archie eller Harrison, der betyder Harrys søn, er kendt som kongelige navne.

Archie er en forkortelse for Archibald, der, ifølge britiske medier, er af tysk oprindelse og betyder modig.

Mountbatten-Windsor bliver brugt som efternavn af flere af dronning Elizabeth og prins Philips efterkommere.

Hør BILLED-BLADETs poscast om de kongelige børn:

Listen to "Historien om de kongelige børn" on Spreaker.

Læs mere om: