8. nov. 2015
Af Juliane Olsen

Hertuginde Catherine bar dronningemoderens øreringe

Hertuginde Catherine
Hertuginde Catherine bar dronningemoderens øreringe sammen med en blomstret kjole fra Erdem ved 100 Women in Hedge Funds-gallamiddagen.
AOP
Da hertuginde Catherine sidste uge skulle uddele pris, var det med arvede øreringe fra dronningemoderen som pryd.

Den 33-årige hertuginde Catherine var smuk som altid, da hun i sidste uge uddelte en pris under 100 Women in Hedge Funds Gala.

Den store, blomstrede kjole hertuginden bar var af mærket Erdem, og øreringene havde faktisk tilhørt dronningemoderen ifølge Svensk Damtidning.

Øreringene er udsmykket med safirer og diamanter, og desuden bar hertuginde Catherine et armbånd, der er en gave fra prins Charles.

LÆS MERE: Jesper Christensen til fest med Kate og William

Hertuginde Catherine bar kjole for anden gang

Sidste uge bød på mange opgaver for hertuginden, der desuden gæstede velgørenhedsbegivenheden ChanceUK, hvor hun fik lejlighed til at tale med en række børn.

Her bar hertuginde Catherine en grå kjole, som hun har båret ved en tidligere lejlighed.

https://imgix.billedbladet.dk/armbaand.jpg
AOP

Læs mere om: