20. maj. 2016
Af Juliane Olsen
Hertuginde Catherine slog et slag for mental sundhed
Hertuginde Catherine
Foto: AOP
Til trods for, at hun var særdeles velklædt som altid, så var hertuginde Catherine ikke for fin til at tage boksehandskerne på og slå et slag for en god sag.
Den 34-årige hertuginde Catherine var velklædt som altid, da hun tirsdag sammen med prins William og prins Harry satte fokus på psykisk sygdom. Det skete i Queen Elizabeth Olympic Park, hvor trekløveret var indbudt for at møde en række organisationer, der arbejder med udsatte unge. Hertuginde Catherine var ved lejligheden klædt i en hvid bluse af mærket Goat, mens hendes mønstrede nederdel var fra Banana Republic. LÆS MERE: Hertuginde Catherine: Sådan er det at fotografere børnene
Hertuginde Catherine tog en runde
De blå stiletter er designet af Rupert Sanderson, men de skulle på ingen måder forhindre hertuginden i at folde sig ud. Eftersom der var fokus på at aktivere de unge med sport og idræt, så var det oplagt, at hertuginde Catherine tog en runde ved boksehandskerne. Her fik den sportsglade hertuginde god råde og vejledning af den tidligere professionelle bokser Duke McKenzie. Får du BILLED-BLADETs nye nyhedsbrev? Klik her og meld dig til!Psykisk sygdom er i højsædet
Hertuginde Catherine samlede handsken op, og gav den så ellers én lige i højre, mens bokse-stjernen tog imod - se videoen her. Det officielle arrangement er en del af projektet Heads Together, og emnet psykisk sygdom har været i højsædet hos de tre britiske kongelige den seneste tid. I alt syv organisationer er gået sammen om Heads Together-projektet, der altså startede ud med dette lanceringsevent tirsdag.Foto: AOP