Kate og William dropper barnepige til Georgie
Prinsen og hertuginden har fravalgt en fuldtids barnepige til sønnen Georgi, og lader indtil videre Kates mor, Carole Middleton, hjælpe til, alt det hun magter.
Kates veninde, Jessica Hay, har tidligere fortalt, at William og Kate vil forsøge at give deres lille prins en så normal opvækst som overhovedet muligt, hvilket går fint i tråd med den opvækst, afdøde prinsesse Diana forsøgte at håndhæve på Kensington Palace, da Harry og William var børn.
At især Dianas tilgang til sønnernes opvækst smitter af på prins William, og det er der en rigtig god forklaring på, mener forfatter og kongeekspert Marcia Moddy.
- Der er så mange ting, hun faktisk ændrede. Det er utroligt. Omfanget er ret usædvanligt. Diana ønskede, at hendes drenge omgav sig med andre børn, ikke bare inden for slottets mure. De var ude i offentligheden, meget mere end kongelige børn før havde været. Diana tog dem med i forlystelsesparker, hun tog dem med på McDonalds, i undergrundsbanen, med bus i London. De var ofte ude omkring, og nogle gange vidste folk ikke engang, hvem de var, siger Marcia Moody i et interview med Us Weekly.
Forfatteren tror fuldt og fast på, at prins William vil føre denne stil videre til sit eget barn, og dermed eksponere tronarvingen for hverdagssituationer for at sikre sig, at han er i kontakt med omverdenen. Når det gælder hertuginden, så mener Marcia Moody, at hendes opvækst på landet i Bucklebury vil komplimentere prins Williams erfaringer med en barndom i byen glimrende.