Kate og William skaber debat: Gør de det rigtige?

Prins William og hertuginde Catherine har besøgt et bagel-bageri, men billeder derfra vækker opsigt blandt følgere af deres sociale medier.

Hvad der umiddelbart kan ligne en helt almindelig og sympatisk officiel opgave for kongelige, kan hurtigt blive genstand for debat.

Det må hertuginde Catherine og prins William sande, dagen efter de har været ude på forskellige opgaver i London deriblandt et besøg på et bagel-bageri.

Her skulle parret forsøge sig med bagel-fremstillingens ædle kunst, og det er i sig selv et ganske fint initiativ. 

Videooptagelser på parrets egen instagramprofil viser Kate og William, der blandt andet giver en hånd med at flytte ubagt dej fra et bord til en kasse - vel at mærke uden handsker på.

Og mens hertugindens lange hår hænger løst.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til digKlik her og læs hvordan

Parret har dog iført sig mundbind, men at dømme efter kommentarerne under opslaget er det for en del mennesker langt fra nok.

Flere stiller sig undrende over, hvorfor parret ikke har handsker og hårnet på, og andre svarer tilbage, at det er mere hygiejnisk med nyvaskede hænder end handsker, der også kan være beskidte. 

På billeder fra billedbureauer kan man se, at parret på et tidspunkt bruger håndsprit, men det fremgår ikke af videoen. 

Andre i kommentarsporet gør opmærksom på, at de ansatte i bageriet heller ikke har handsker og hårnet på, men kun bærer mundbind, og at de kongelige sandsynligvis bare har fulgt deres eksempel. 

En følger mener, at det er dejligt at se Kate og William være så meget nede på jorden og sammenligner dem med prinsesse Diana.

Se billederne fra bagelbagningen i galleriet ovenfor og døm selv. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden