30. jul. 2013
Af Hanne Rask

Lille prins George skal besøge Dianas grav

Hertuginde Catherine og prins William med lille prins George.
Hertuginde Catherine og prins William med lille prins George.
Foto: AOP
Det er vigtigt for Prins William, at hans nye søn får at vide, hvilken fantastisk kvinde hans farmor var.

Prins William har trofast fortsat med at dele sit liv med sin afdøde mor prinsesse Diana, og det har han tænkt sig at blive ved med!

Et par uger før Prins William og hertuginde Catherine sagde ja til hinanden i Westminster Abbey, tog de til godset Althorp, hvor Diana ligger begravet. Og nu hvor parret er blevet forældre til en lille dreng, vil turen efter alt at dømme, også snart gå et smut forbi Diana, så den lille prins kan vises frem.

Turen ud til farmors grav bliver formentligt en af den lille drengs aller første udflugter. Det skriver mx.dk

- Det vil altid være en sorg for prinserne, at deres mor ikke er en del af deres voksne liv. De besøger hende tit, og de har svoret over for hinanden, at de altid vil dele de store og vigtige øjeblikke med hende, siger en kilde om William og hans bror Harry til The Mirror.

LÆS OGSÅ:

Samme kilde fortæller, at William hurtigst muligt efter fødslen vil præsentere babyen for sin afdøde mor, og at det skal være en jævnlig udflugt for den lille familie. Det er vigtigt for prins William, at hans søn ved, hvilken fantastisk kvinde Diana var, siger kilden.

Formentligt bliver lille prins Georges første besøg ved sin farmors grav til efteråret, hvor familien ved sammen lejlighed vil aflægge Dianas bror, Charles Spencer, visit. Han bor på Althorp, der altid har været i Spencer-familiens eje.

Prins William, hertuginde Kate og den lille nyfødte prins bor i øjeblikket hos hendes forældre i Bucklebury, hvor mor og søn formentlig bliver sommeren over, mens Prins William om en uges tid vender tilbage til sit job som helikopterpilot,

Læs mere om: