9. mar. 2021
Af Malan Joensen

Midt i kaos: Nyt familiebillede fra Harry og Meghan

Prins Harry og hertuginde Meghan har offentliggjort et nyt billede.

Harry og Meghans chokerende interview med Oprah Winfrey, hvor det ikke skorter på afsløringer og beskyldninger mod kongehuset, kongefamilien og den britiske tabloidpresse, har været et stort samtaleemne de seneste dage.

Parret deler dog ikke kun nyt fra interviewet med Oprah Winfrey - de har kort efter interviewet blev vist også delt et nyt portræt af familien, der snart bliver til fire, når knap to-årige Archie Harrison bliver storebror til sommer.

Meghan og Harry kunne afsløre i interviewet, at de venter en pige.

Det nye billede er taget af fotografen Misan Harriman, der er en af hertuginde Meghans venner, og det er ifølge Hello Magazine offentliggjort i anledning af kvindernes internationale kampdag 8. marts.

Se det i galleriet ovenfor.

GALLERI: Harry og Meghans nye billede marts 2021 (Ritzau Scanpix plus NO USE efter 8. april 2021)

Læs mere om: