Royal ekspert om chok-interviewet: Jeg er rystet

BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer. Indsat: Meghan og Harry.

BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer. Indsat: Meghan og Harry.

Fotomontage: Jesper Sunesen og MEGA
Hertuginde Meghan og prins Harrys interview med Oprah Winfrey er stærke sager, mener BILLED-BLADETs hofreporter.

 BILLED-BLADETs hofreporter Marianne Singer har fulgt det britiske kongehus i mange år, og hun er mildest talt chokeret over det interview, Meghan og Harry har givet til Oprah Winfrey.

- Jeg er rystet over interviewet med prins Harry og hertuginde Meghan, fordi det både indeholder voldsomme anklager mod den britiske kongefamilie samt udførlige og meget intime beskrivelser af deres mistrivsel i det britiske kongehus. Set fra mit synspunkt er Oprahs udsendelse det mest overraskende og chokerende interview siden prinsesse Dianas Panorama-interview i 1995, hvor hun netop også talte om sine mentale udfordringer ved at være en del af det britiske kongehus, udtaler Marianne Singer.

Ikke mindst Meghans afsløring af, hvordan hun nærmest blev drevet ud på selvmordets rand, har i høj grad overrasket hofreporteren:

- Der er kommet nye detaljer frem om den måde, som den britiske kongefamilie og selve institutionen angiveligt har håndteret prinseparrets udfordringer, som virker uhensigtsmæssige og ikke passer ind i et moderne kongehus. Blandt andet at hertuginde Meghan efter sigende ikke fik hjælp, da hun havde selvmordstanker, og at et kongeligt familiemedlem angiveligt udtrykte bekymring for Archies hudfarve.
 
- Hvad er det mest chokerende ved interviewet set med dine øjne?
 

- Det mest chokerende ved det hele er for mig, hvor dybt såret prinseparret virker, og hvor dyb en kløft der er mellem dem og "The Firm", altså institutionen kongehuset. Som sagt er emnerne omkring Archies hudfarve og Meghans selvmordstanker dybt foruroligende, men også den måde, som parret fremstiller kongehuset som værende et slags gyldent fængsel.

Giv BILLED-BLADET i gave – det er nemtKlik og læs hvordan!

Ifølge Marianne Singer er der dog også kommet positive udmeldinger i det kontroversielle interview:
 
- Harry taler om et  kompliceret forhold til sin far og bror for tiden, men understreger heldigvis også, hvor højt han elsker dem og er indstillet på at ”hele” deres forhold. Og så er det dejligt at høre, hvor godt et forhold prinseparret hele tiden har haft til dronningen.   
 
 

Hvilke konsekvenser tror du, interviewet vil få for Meghan og Harrys forhold til kongehuset i fremtiden?

- Det vil selvfølgelig have store konsekvenser, at de har lavet interviewet. Harry og Meghan har brudt en uskreven regel om at holde så private følelser for sig selv, som det helt sikkert helst ses i det britiske kongehus. Og der ligger helt afgjort meget arbejde foran dem for at opbygge et tillidsfuld forhold til kongefamilien igen, hvilket de ser ud til at være indstillet på. Harry og Meghan er allerede et stærkt brand og umådelig populære, og det vil ikke ændre sig, tror jeg. Men den voldsomme kritik fra især de britiske medier vil uden tvivl fortsætte. I sidste ende er alle parter nok interesseret i at der skal falde ro over sagerne, så de også fremover kan ses som familie, konkluderer Marianne Singer. 

Det britiske kongehus plejer ikke at tage til genmæle i sådanne sager, og pt. er der ingen officiel reaktion fra dem vedrørende Oprahs interview. Hvorvidt der er planer i kongehuset om at offentliggøre en reaktion på Harry og Meghans udtalelser på et senere tidspunkt vides endnu ikke. 
 
Oprah Winfreys interview med Harry og Meghan varer to timer og kan ses på TV3 og efterfølgende på Viafree mandag 8. marts klokken 21.00.
 
 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden