5. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Ny udmelding fra Kate: Alle skal være glade

Hertuginde Catherine af Cambridge
Hertuginde Catherine af Cambridge
Foto: Ritzau/Scanpix
For hertuginde Catherine af Cambridge er det vigtigt, at der bliver gjort noget ekstraordinært nu, så alle britiske børn kan have det godt og trygt i skolen. Ingen må blive ramt på både krop og sjæl af mobning og ensomhed.

Hertuginden af Cambridge har opfordret til, at man nu efter en lang nedlukning på grund af corona sætter endnu mere fokus på den mentale sundhed for børn og unge.

I skolen skal der være fuld fokus på området, så elever kan føle sig godt til pas og være en del af fællesskabet i undervisningen i klasseværelset, samt når der er frikvarter.

Kate talte med hårdt ramt elev

Dette kom Kate ind ifølge mediet Hello Magazine på, da hun og prins William talte med en hårdt ramt familie, som er blevet hjulpet af tjenesten Shout 85258 text service.

Familiens 12-årige søn kontaktede hjælpelinjen for at få støtte I en ekstremt svær situation.

Ville springe ud fra bro

Den 12-årige dreng ville tage sit eget liv, fordi mobning og ensomhed var hverdag for ham.

Han blev dog reddet, da han stående på en bro og med forfærdelige tanker i sit hoved, kontaktede en frivillig fra den digitale Shout-støttelinje.

Her fik han hjælp og blev sat i kontakt med politiet, der I sidste ende reddede hans liv.

Kate talte med drengen til det digitale møde.

Spørgsmål fra Kate

Hun spurgte ham, hvad han mener, man kan gøre for at hjælpe andre børn, der oplever det samme som ham.

- Der skal gøres mere i skolerne, svarede drenge blandt andet.

- Jeg er helt enig, kom det derefter fra Kate, som også understregede, at det er vigtigt, at man i skolerne har fokus på anti-mobning og mental velvære hver evig eneste dag, så det bliver normen, at man prioriterer fællesskab og mental sundhed højt.

Dermed kan alle være åbne omkring deres tanker og tale om eventuelle problemer uden at være generte.

Alle skal have lov til at være glade, når de er i skole, hvis det står til Kate og William.

William er tilfreds

- Denne hjælpelinje gør lige præcis den forskel, vi håbede på – den er der for familier i krise. Det er rart at tale med jer og høre om, hvad der er sket og hvordan I er blevet hjulpet, sagde prins William i den digitale samtale med familien.

Shout 85258 er Storbritanniens første døgnlinje, som man gratis kan hente hjælp og støtte via sms.

Støttelinjen Shout blev skabt og udviklet med økonomisk hjælp fra Kate og Williams Royal Foundation.

Læs mere om: