29. okt. 2021
Af Malan Joensen

Nyt om dronning Elizabeth: Det siger lægerne

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth
Foto: Mega
Den britiske monark har den seneste tid måttet aflyse flere officielle opgaver.

Fredag aften kom der officielt nyt om dronning Elizabeth, 95, fra det britiske kongehus.

Det skriver Hello Magazine.

Ifølge mediet er monarken blevet rådet til at drosle ned for arbejdsmængden de næste par uger.

"I lyset af det seneste råd fra lægerne om, at dronning Elizabeth bør hvile sig i et par dage, har Hendes Majestæts læger rådet hende til at fortsætte med at hvile sig i minimum to uger. Lægerne har anbefalet, at Hendes Majestæt kan fortsætte med at udføre lette, skrivebordsbaserede opgaver i løbet af denne periode, inklusiv nogle virtuelle audienser, men hun bør ikke påtage sig nogen officielle besøg. Hendes Majestæt beklager, at dette vil betyde, hun er ude af stand til at deltage i Festival of Remembrance den 13. november. Det er dog stadig dronningens stærke hensigt at være til stede til National Service of Remembrance på Remembrance Sunday den 14. november," lyder det i den officielle meddelelse til britiske medier.

Ifølge Hello Magazines oplysninger skulle monarken være ved godt mod, og lægernes råd bliver opfattet som en fornuftig forholdsregel. Dronning Elizabeth måtte for nyligt aflyse sin deltagelse i COP26 - FN's klimakonference - i den skotske by Glasgow, hvor en del andre medlemmer af den britiske kongefamilie efter planen deltager. Læs mere herunder:

Læs mere om: