Opsigtsvækkende udmelding fra prins Harry og prins William
Mens der sansynligvis er ved at blive brygget nogle store kander stærk kaffe forud for eftermidddagens royale møde på Sandringham, hvor prins Harry og hertuginde Meghans fremtidige rolle i kongehuset er på den historiske dagsorden, har prins Harry og prins William offentliggjort en fælles udtalelse til medierne.
Det sker sjældent, at brødrene udtaler sig officielt om mediernes dækning af kongehuset.
Lige siden chokmeldingen onsdag i sidste uge, om at prins Harry og hertuginde Meghan ønsker en mere tilbagetrukket rolle i kongehuset, kom frem, har de britiske medier svømmet over af nyhedshistorier om den royale krise.
En af de mere ubekræftede artikler drejer sig ifølge Hello Magazine om, at en anonym kilde angiveligt har udtalt, at prins Harry og hertuginde Meghan følte sig skubbet ud af kongefamilien på grund af prins Williams mobbelignende adfærd over for parret.
Det fik brødrene til at fare til tasterne:
"På trods af klare benægtelser (af historiens rigtighed, red.), var der en i dag en falsk historie i en britisk avis, der spekulerede i forholdet mellem hertugen af Sussex (prins Harry, red.) og hertugen af Cambridge (prins William, red.). For brødre, der i høj grad bekymrer sig om emner som mental sundhed og velbefindende, er dette giftige sprogbrug stødende og potentielt skadeligt," lyder det i den opsigtsvækkende udmelding.
I Danmarks royale podcast fra fredag ser vi blandt andet nærmere på hele dramaet omkring prins Harry og hertuginde Meghan.
Lyt til udsendelsen herunder og find flere udsendelser ved at klikke her.
Listen to "Kongelig breaking news fra Danmark og Storbritannien" on Spreaker. (link fjernet)