Prins Andrew involveret i ny skandale: Nu er døtrene også i fedtefadet

Prins Andrew. Indsat: Prinsesse Eugenie. Prinsesse Beatrice.

Prins Andrew. Indsat: Prinsesse Eugenie. Prinsesse Beatrice.

Arkivfotos: Mega
En tyrkisk millionær hævder, at hendes finansielle rådgiver har snydt hende og blandt andet overført penge til prins Andrew og hertuginde Sarah i en kompleks sag, der også trækker parrets døtre, prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice, ind i skandalen.

I en højesteretssag mod den finansielle rådgiver Selman Turk påstår sagsøgeren, den tyrkiske millionær Nebahat Evyap Isbilen, at hun blev narret til at overføre penge til prins Andrews private bankkonto.

Det skriver People Magazine.

Selman Turk fik angiveligt ansvaret for 67 millioner pund, svarende til cirka 596 millioner kroner, og har ifølge anklageren overført store summer til prins Andrew, som han kender gennem libyske Tarek Kaituni, der er dømt for at smugle våben.

Angiveligt skulle prins Andrew havde modtaget mere end en million pund, cirka 8,9 millioner kroner, mens hertuginde Sarah skulle have modtaget 225.000 pund, svarende til lidt mere end to millioner danske kroner.

Ifølge Nebahat Evyap Isbilen troede hun, at pengene til prinsen var som betaling for hans hjælp med at skaffe et nyt pas, efter hun flygtede fra Tyrkiet. Senere skulle Selman Turk og prins Andrews kontor dog have fortalt hendes bankfolk, at pengene var en bryllupsgave til prins Andrews ældste datter, prinsesse Beatrice, der blev gift i 2020.

En stor del af pengene til prins Andrew, nemlig 750.000 pund, blev overført blot et par dage efter Selman Turk vandt en pris i forbindelse med prins Andrews entreprenørinitiativ "[email protected]".

Hertuginde Sarah og prinsesse Eugenie fik også penge

Pengene til hertuginde Sarah blev overført efter hun havde arbejdet som brand-ambassadør for virksomheden Pegasus.

Virksomheden ønskede at betale hertugindens honorar, 225.000 pund, i rater, men hertuginde Sarah foretrak et engangsbeløb.

Ifølge hertugindens talsperson, der har talt med People Magazine, tilbød Selman Turk at betale hertuginden i mellemtiden og lade Pegasus betale ham.

Også prinsens yngste datter, prinsesse Eugenie, er nævnt i sagen.

Der er nemlig blevet overført 25.000 pund, cirka 222.000 kroner, til hendes konto tilbage i 2019.

I en pressemeddelelse reagerer prinsesse Eugenie på sagen:

“Den 31. marts 2022 modtog jeg et brev fra advokatfirmaet Peters & Peters, der repræsenterede deres klient Nebahat Evyap Isbilen i hendes krav mod en hr. Selman Turk og forskellige virksomheder. Jeg kender hverken fru Isbilen eller hr. Turk (eller andre detaljer om kravet), og jeg var overrasket over at modtage dette brev, hvori jeg blev bedt om at forklare to betalinger, der blev foretaget til min bankkonto i oktober 2019, som jeg opfattede som gaver fra en mangeårig familieven til at hjælpe med udgifterne til en surprisefest for min mor, Sarah, hertuginde af Yorks 60-års fødselsdag.

I begyndelsen af ​​oktober 2019 modtog jeg et opkald fra vores familieven, der sagde, at han ønskede at yde et økonomisk bidrag til min mors fødselsdagsfest for at hjælpe med forplejningen. Jeg foreslog, at ethvert bidrag kunne ydes direkte til cateringfirmaerne, men oplyste i givet fald mine kontooplysninger, hvortil der blev foretaget to betalinger på i alt 25.000 pund, som jeg derefter overførte til firmaet, der arrangerede min mors fest.

Jeg rådfører mig nu med mine advokater, som jeg har bedt om at svare Peters & Peters på mine vegne for at hjælpe i forhold til deres henvendelse,” skriver prinsesse Eugenie i meddelelsen, der er sendt til People Magazine.

Hverken prins Andrew, hertuginde Sarah eller deres døtre er anklaget i den komplekse sag, der endnu ikke har været for retten.

Den finansielle rådgiver Selman Turk nægter sig skyldig i alle anklager.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden