25. jan. 2021
Af Malan Joensen

Prins Archie? Denne særlige dag kan Harry og Meghans søn få ændret sit navn

Harry, Meghan og Archie. Indsat: Dronning Elizabeth.
Harry, Meghan og Archie. Indsat: Dronning Elizabeth.
Fotomontage: MEGA
Archie Harrison Mountbatten-Windsor kan stadig blive prins, selv om forældrene har sagt farvel til den officielle del af kongehuset.

Archie Harrison Mountbatten-Windsor, som den 6. maj bliver to år, er ikke indehaver af nogen prinsetitel endnu.

Det har forældrene prins Harry og hertuginde Meghan bevidst fravalgt og i stedet givet ham efternavnet Mountbatten-Windsor.

Men nu viser det sig, at han faktisk står til automatisk at blive prins på en ganske bestemt dag.

Det skriver avisen Daily Express.

Her har man talt med eksperten Ian MacMarthanne, der forklarer, at når prins Charles bliver konge af England, kan Archie automatisk blive prins, uanset om han vælger at bruge titlen eller ej:

- Som tingene er lige nu, uanset at forældrene har trukket sig tilbage som fremtrædende profiler i kongehuset, er Archie Harrison Mountbatten-Windsor også jarl af Dumbarton, og når hans bedstefar (prins Charles, red.) bliver konge, bliver Archie "Hans kongelige højhed Prins Archie af Sussex", medmindre dronningen laver det om i mellemtiden, fortæller Ian MacMarthanne.

Det viser sig altså samtidigt, at fordi prins Harry er jarl af Dumbarton, så kan Archie også bruge titlen.

Ifølge royal ekspert Marlene Koenig, vil Archie også automatisk blive hertug af Sussex efter sin far, når han går bort, medmindre prins Charles, når han er konge, laver det om og indskrænker, hvor mange personer i kongefamilien, der skal have titler og hertugdømmer, skriver TIME Magazine.

Ian MacMarthanne understreger, at det stadig er forældrenes ret at undlade at bruge nogen af disse titler og tiltaleformer, ligesom Archie naturligvis også selv kan vælge, når han bliver myndig, om han vil bruge dem eller blot fortsætte som nu.

Læs mere om: