Prins Edward og grevinde Sophie har travlt: Nu beder de om hjælp

Grevinde Sophie og prins Edward. 

Grevinde Sophie og prins Edward. 

Foto: Ritzau Scanpix
Dronning Elizabeths yngste søn og svigerdatter søger en medarbejder, der kan hjælpe dem i hjemmet.

Dronning Elizabeth og prins Philips yngste søn, prins Edward, og svigerdatteren grevinde Sophie af Wessex søger en medarbejder, der kan hjælpe i deres travle hverdag.

Det skriver Hello Magazine.

Ifølge mediet leder den 57-årige prins Edward og grevinde Sophie, 57, efter en, der kan hjælpe med styre deres travle hverdag med opgaver i både Storbritannien og udlandet.

Det kongelige par søger en såkaldt ”Programme co-ordinator”. Altså en, der skal hjælpe med at holde styr på deres kalendere, planlægning og generel koordinering af deres travle hverdag.

Derudover skal den nye medarbejder forberede sig på at have kontakt til officielle organisatorer og hjælpe både administrativt og logistisk i forbindelse med rejser.

Den rette kandidat til rollen er ”effektiv, ekstremt organiseret og i stand til at klare flere opgaver,” og derudover skal have fremragende færdigheder både indenfor IT og skrivefærdigheder, skriver Hello Magazine.

 

Lønnen er mellem 24,500 og 26,500 britiske pund om året, svarende til ca. mellem 220.000-236.000 danske kroner. Det afhænger selvfølgelig af erfaring, og det forventes, at den nye medarbejder arbejder 37,5 timer om ugen fra mandag til fredag.

Arbejdspladsen er det kongelige pars private hjem, Bagshot Park, der ligger syd for Windsor.

 

Her bor de med deres to børn, Lady Louise på 18 og James, Viscount Severn på 14. Familien ses herunder. 

Foto: MEGA

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden