Prins George elsker traktorer
Den toårige prins George har en stor forkærlighed for en lille John Deere-traktor til en værdi af 1000 kroner, som han elsker at køre på i de grønne områder ved familiens hjem, Anmer Hall i Norfolk.
Hertuginde Catherine afslører nemlig ifølge Daily Mail, at hendes søn er vild med traktorer, mejetærskere og generelt alt, hvad der har store hjul.
Netop mærket John Deere er kongelig hofleverandør efter aftale med den britiske dronning og holder kongehuset forsynet med landbrugs- og havemaskiner.
LÆS MERE: TILLYKKE: Prins George fylder to år
Prins Charles roser barnebarnet
Den grønne og gule legetøjstraktor i plastik har en frontlæsser med skovl, og det er ikke kun hertuginde Catherine, der har bemærket drengens passion, men også farfar, prins Charles.
- Heldigvis er han en af de personer, tror jeg, der helt naturligt og instinktivt kan lide at være udendørs, siger han.
Prinsen er desuden spændt på at se, om interessen varer ved til voksenalderen. Det vil Charles personligt sætte stor pris på.