6. sep. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Prins George giver den gas

Prins William og hertuginde Catherine med deres børn prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis
Prins William og hertuginde Catherine med deres børn prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis
Foto: MEGA
Hertuginde Kate og prins Williams to ældste børn kan godt begynde at glæde sig, for nu er de snart tilbage i skolen sammen med deres jævnaldrende kammerater.

Hertug Catherine af Cambridge og prins William skal i denne uge ifølge planen sende deres to ældste børn prins George, syv år, og prinsesse Charlotte, fem år, tilbage I skole efter lang tids fravær på grund af coronasituationen og sommerferien.

Lille prins Louis på to år må natrligvis vente med skolestart lidt endnu.

George og Charlotte er parate

George og Charlotte er elever på Thomas's Battersea School i den engelske hovedstad London.

Det bliver nok en stor oplevelse for børnene at møde deres lærere og kammerater i klasseværelset til noget, der minder om en almindelig skoledag, og så kan George og Charlotte også se frem til at deltage i skolens lege- og sportsaktiviteter.

George til korsang og fodbold

Det er især prins George, som får mulighed for at give den gas, da det er eleverne på hans klassetrin, der får glæde af de fleste fritids- og sportstilbud i skoleregi.

George kan for eksempel blive en del af skolekoret, der både synger gamle og helt nye sange, og så får George også muligheden for at spille sig til en plads på skolens fodboldhold, der deltager i turneringer i London og resten af landet.

Løb og svømning

Endelig er der også en del løbe-aktiviteter på programmet, og prins George har mulighed for at lære kunsten at give den fuld gas over en længere distance i terrænløb og på de mere eksplosive sprinterdistancer indenfor atletikken.

På skolen er der også en svømmeklub, og her kan både Charlotte og George i år blive medlem.

George begyndte på den særlige privatskole i september 2017, og hans lillesøster Charlotte havde første skoledag i 2019.

Meget mere i BILLED-BLADET

I BILLED-BLADET kan du se de helt nye billeder fra en dejlig dag med kronprinsfamilien i Kancellihuset i Fredensborg, og så byder vi på et fantastisk gemmehæfte med dronning Anne-Maries og prinsesse Benediktes flotteste gallakjoler.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb36-forsider_1.jpg

Læs mere om: