11. maj. 2020
Af Malan Joensen

Prins Harry: Livet har ændret sig dramatisk

Prins Harry.
Prins Harry.
Arkivfoto: MEGA
Harry skulle i weekenden have taget hul på en ny omgang Invictus Games.

For Harry og Meghan, hertugparret af Sussex, har livet i sandhed ændret sig gennem det seneste år.

De er blevet forældre til Archie Harrison, der blev ét år den 6. maj, de er trådt ud af forreste række af den britiske kongefamilie, og de har bosat sig i Los Angeles, hvor de arbejder på at lancere deres egne velgørenhedsinitiativer.

Og så har de måttet isolere sig derhjemme ligesom alle andre i kølvandet på Covid-19.

I weekenden skulle prins Harry have stået i spidsen for Invictus Games i Haag i Holland, men sportsbegivenheden er desværre blevet rykket til næste år som følge af isoleringskravene.

Harry sender i stedet en videohilsen til alle de, der skulle have deltaget.

Det skriver Hello Magazine.

- Hej allesammen. Mens vi mindes afslutningen af Anden Verdenskrig denne weekend og hylder den indsats, som hele Anden Verdenskrig-generationen bidrog med og de ofre, de måtte gøre, skulle vi denne weekend også have været samlet i Holland for at begynde Invictus Games 2020 i Haag. Livet har ændret sig dramatisk for os alle, siden jeg sidst var i Haag, men IG2020-holdet har gjort et fantastisk arbejde for hurtigt at tilpasse sig situationen, og de har travlt med planlægningen af næste år. De nye datoer vil blive delt med jer meget snart, fortæller Harry blandt andet i videoen.

Her løfter han også sløret for, at der vil være en række virtuelle aktiviteter i Invictus Games-regi i løbet af ugen.

Harry er initiativtager til sportsstævnet Invictus Games, hvor skadede veteraner fra hele verden mødes og dyster i forskellige sportsdiscipliner. Legene har også haft besøg af vores egen kronprins Frederik - se billeder derfra i linket herunder:

Læs mere om: