Prins Harry og hertuginde Meghan deler rørende prinsesse Diana-citat
Prinsesse Diana var ikke blot prins Harrys elskede mor, men også en stor inspiration for ham og storebror prins William.
Prinsessens utrættelige kamp for at skabe opmærksomhed omkring forskellige katastrofale forhold som for eksempel vilkårene for AIDS-ramte, ofre for landminer og udsatte børn, udgjorde et formidabelt eksempel for sønnerne at efterfølge.
I takt med at prins William og prins Harry er blevet ældre, har de hver især skabt deres eget ståsted med støtte til velgørende formål, ligesom de i fællesskab slår et slag for at bekæmpe stigmatisering af folk med psyskiske udfordringer i organisationen "Heads Together".
Og de tager gerne sociale medier i brug for at sprede de gode budskaber.
Således har prins Harry og hertuginde Meghan på deres instagramkonto et inspirerende citat fra prinsesse Diana:
"Carry out a random act of kindness, with no expectation of reward, safe in the knowledge that one day someone might do the same for you."
("Gør en tilfældig god gerning, uden at forvente at få noget igen, i sikker forvisning om, at en dag vil nogen måske gøre det samme for dig", red.)
Prinsesse Diana omkom i en trafikulykke i Paris den 31. august 1997. Hun blev 36 år.
Lyt til udsendelsen "Harry og Meghan - kærligheden overvinder alt" herunder og find alle udsendelserne fra Danmarks royale podcast ved at klikke her.
Listen to "Harry og Meghan - kærligheden overvinder alt" on Spreaker. (link fjernet)