14. maj. 2021
Af Malan Joensen

Prins Harry om sit nye liv: Så dejligt er det at være flyttet

Prins Harry.
Prins Harry.
Arkivfoto: MEGA
Hertuginde Meghan og prins Harry bor i Montecito, Santa Barbara, i Californien.

Prins Harry, 36, har i podcasten "Dax Shepard's Armchair Expert" åbenhjertigt delt en række synspunkter, blandt andet om forskellene på sit liv nu og opvæksten i den britiske kongefamilie.

Det skriver flere medier, deriblandt People Magazine.

Harry fortæller, at han føler sig mere fri efter at være flyttet til Californien med Meghan og sønnen Archie på to år.

Når han tidligere gik på gaden og forsøgte at være anonym, var han nødt til at kigge ned i jorden. Sådan er det ikke længere.

- Her kan jeg faktisk løfte mit hoved, og jeg føler mig anderledes. Mine skuldre er røget ned, og det er hendes (Meghans, red.) også. Man kan gå rundt og føle sig lidt mere fri. Jeg kan tage Archie med bag på min cykel. Jeg har aldrig før kunnet gøre det, fortæller prins Harry i podcasten.

Læs mere om: