15. apr. 2020
Af Malan Joensen

Prins Harrys gode ven fortæller: En udfordrende tid

Prins Harry.
Prins Harry.
Arkivfoto: MEGA
Det er nu to uger siden, Harry og Meghan sagde farvel til livet som såkaldte "senior royals" i Storbritannien.

Prins Harry og hertuginde Meghan står ved begyndelsen af deres nye liv, hvor de er adskilt fra den britiske kongefamilies forpligtelser og apanage.

Ifølge flere medier har parret sammen med den knapt 1-år gamle søn Archie Harrison slået sig ned i Los Angeles, hvor Meghan er vokset op, og hvor hendes mor, Doria Ragland, som Meghan har et nært forhold til, stadig bor.

Her skal de finde et nyt ståsted midt i omverdenens mange forventninger til, hvilke former for velgørehedsarbejde, parret vil dedikere deres tid til, og hvordan de vil tjene penge.

Harrys gode ven Dr. Jane Goodall, den verdensberømte antropolog, der er kendt for sin forskning i og ekspertviden om chimpanser og naturbeskyttelse, har ifølge Hello Magazine løftet lidt af sløret for, hvordan det går prinsen i L.A.:

- Jeg ved ikke, hvordan hans karriere vil forme sig, men ja, vi har været i kontakt, selv om jeg tror, han synes, det er en lidt udfordrende tid lige nu, fortalte 86-årige Jane Goodall i et interview med Radio Times.

Jane Goodall har blandt andet besøgt parret i deres hjem i England sidste sommer, hvor prins Harry interviewede hende til septembernummeret af britisk Vogue, som Meghan var gæsteredaktør på.

Jane Goodall.
Jane Goodall.
Arkivfoto: MEGA

Læs mere om: