Prins Harrys kæreste Meghan Markle udtaler sig for første gang om kærligheden
For godt et år siden mødte prins Harry, 32, den smukke, amerikanske skuespiller Meghan Markle, og sidenhen har de to været uadskillige.
Parret har gået stille med dørene, og først nu har 36-årige Meghan Markle fortalt offentligheden om sit forhold til den britiske prins.
Varme følelser
I oktober-udgaven af det amerikanske magasin Vanity Fair åbner skuespilleren, der er kendt fra TV-serien ”Suits”, ærligt op omkring parrets meget varme følelser for hinanden.
– Vi er to mennesker, der virkelig er lykkelige og forelskede, lyder det blandt andet fra Meghan Markle i Vanity Fair.
Seriøst forhold
De nyeste udtalelser viser, hvor seriøst det kongelige forhold er, og alle i Storbritannien holder vejret i spænding og krydser fingre for en snarlig forlovelse.
I BILLED-BLADET på torsdag
Du kan læse meget mere om smukke Meghan Markle i BILLED-BLADET nr. 37, der er på gaden torsdag den 14. september 2017.