20. apr. 2021
Af Malan Joensen

Prins Philips elskede hobby: Hvem tager nu over?

En af prinsens store hobbyer var hestevognskørsel.

I weekenden blev prins Philip begravet ved en smuk ceremoni ved Windsor Castle, og nu er de første historier om hvem, der skal arve prinsens ejendele, så småt begyndt at pible frem.

Hello Magazine mener således at vide, at prins Philips hestevogn, som han havde fået specialdesignet, samt prinsens to Fell-ponyer Balmoral Nevis og Notlaw Storm, vil blive videregivet til hans barnebarn Lady Louise, 17.

Hun er datter af prins Edward og grevinde Sophie af Wessex.

Lady Louise har, ligesom prins Philip, altid været meget glad for hestevognskørsel, og hun har tidligere prøvet kræfter med disciplinen sammen med sin farfar, så derfor ville det være naturligt, at hun arvede vognen og ponyerne.

På trods af at flere medier kan fortælle om den særlige arv til Lady Louise, er det dog ikke officielt bekræftet af det britiske kongehus.

Se billeder af prins Philip og Lady Louise samt familien i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: