22. apr. 2016
Af Juliane Olsen

Prins William: Dronning Elizabeth hjalp mig efter mors død

Prins William.
Prinsesse Dianas bror, CHarles Spencer, prins William, prins Harry og prins Charles.
Foto: All Over/BILLED-BLADET
I forbindelse med dronning Elizabeths fødselsdag fortæller prins William nu, at dronning Elizabeth var en af de personer, der støttede ham i den svære tid omkring prinsesse Dianas død.
Den 33-årige prins William takker nu dronning Elizabeth for at have hjulpet ham med at finde fred med prinsesse Dianas død. Den britiske tronarving mistede på tragisk vis sin mor tilbage i 1997, da hun i en alder af 36 år døde i en bilulykke i en tunnel i Paris. - Hun har været en meget stærk kvindelig indflydelse, siger prins William om dronningen ifølge femalefirst.co.uk. LÆS MERE: Prins William og prins Harry ærer afdøde prinsesse Diana med mindehave

Dronning Elizabeth har rådgivet

Han siger desuden, at eftersom han mistede sin mor i en ung alder, har det været særligt vigtigt for ham at have en som dronning Elizabeth at se op til. Hun har nemlig altid været tilstede og har samtidig haft en forståelse for den kompleksitet, der følger med at have mistet en nær person. Prins William fastslår, at farmoren har været meget støttende, og at han altid har sat pris på hendes rådgivning.

Prins William fik skældud

Prinsen kommer med disse udtalelser i forbindelse med en TV-dokumentar, der markerer dronning Elizabeths 90-års fødselsdag torsdag. Programmet er lavet for Sky News og har titlen ”The Queen at 90”, og her fortæller prins William også om en mere uheldig episode. Som barn fik han nemlig en ordentlig omgang skældud af dronning Elizabeth, da han var tæt på at bringe sin kusine Zara Philips i fare under en leg.

SE BILLEDERNE: Prinsesse Diana

GALLERI: Prinsesse Diana 2

Læs mere om: