Prinsesse Dianas hemmelige skønhedstips
Prinsesse Diana var en genert, ung kvinde med lidt for kraftig makeup, da stylisten, Mary Greenwell, indledte sit samarbejde med hende i 1980'erne. Mary Greenwell fik den blåøjede prinsesse overtalt til at undgå blå eyeliner, og siden medvirkede hun kraftigt til at gøre Diana til en af verdens smukkeste kvinder.
I dag er Mary Greenwell stylist for superstjerner som Cate Blanchett og Uma Thurman, og hun har i et interview med Stylist Magazine for første gang fortalt lidt om, hvilke råd hun gav den unge Diana.
- Hun var i færd med at finde sig til rette i rollen som prinsesse, da vi første gang mødtes. Hun havde netop giftet sig med prins Charles. Deres ægteskab virkede solidt, og hun var bare den mest guddommelige og søde kvinde, du kan tænke dig. Det var et stort privilegium at arbejde med en person, som på det tidspunkt var vores fremtidige dronning, siger Mary Greenwell.
Læs også:
Hertuginde Catherines ring er verdens mest berømte
Hun fortæller, at Diana havde en meget flot hud, som hun dog puttede lidt for meget sminke på.
- Alle med blå øjne bør undgå blå eyeliner, siger Mary Greenwell, som oplevede en imødekommende og lydhør prinsesse.
- Hun var altid vældig åben og villig til at lytte, når det drejede sig om stil. Lige så snart vi begyndte at arbejde sammen, indså hun hvor vigtig hår og sminke er, og at det absolut ikke bør undervurderes.
Læs også:
Kongelig stil: Her er sommerens favorit solbriller
Mary Greenwell afslører, at hemmeligheden bag Dianas smukke udseende og hud var god omsorg.
- Diana var meget fornuftig, når det kom til huden og tog godt vare på den. Hun afsminkede sig for eksempel altid om aftenen. Efter at jeg begyndte at arbejde med hende, gjorde hun alt med måde. Hun skar til med ned på sit alkoholindtag for, at huden kunne blive 100 procent i orden, fortæller hun.
BILLEDER:
Prinsesse Dianas smukke kjole solgt