23. sep. 2014
Af Luise Marie Bekker

Prinsesse Dianas ikoniske kjoler sælges på auktion

Prinsesse Diana
Prinsesse Diana
Foto: All Over
Den afdøde prinsesse var og er et stort stilikon, og snart er det muligt at byde på nogle af de flotte og mindeværdige kjoler, hun bar.

Værdifulde genstande fra prinsesse Dianas garderobe bliver nu solgt på auktion i Beverly Hills, Los Angeles, skriver Hello Magazine.

"Folkets Prinsesse", som Diana blev kaldt, blev betragtet som et stort stilikon for sin tid.

Hun blev - og bliver stadig - beundret af folk fra hele verden for sin hengivenhed som mor og sit omfattende velgørenhedsarbejde - men også for sin smarte og elegante stil og sans for mode .

Til december bliver det muligt at byde på flere af prinsesse Dianas personlige beklædningsgenstande, blandt andet kjoler fra hendes veninde, designeren Catherine Walker.

Kjolerne er ikoniske, og prinsesse Diana har båret dem ved officielle begivenheder som teaterforestillinger og gallamiddage.

Læs også:
Prinsesse Dianas kjole solgt på auktion

Det vil også være muligt at købte et stykke af prins William og hertuginde Catherines bryllupskage samt andre kongelige minder.

Interesserede skal dog have den store pengepung med til auktionen.

Læs også:
Stykke af William og Catherines bryllupskage solgt

Tidligere er stykker af prins William og hertuginde Catherines bryllupskage blevet solgt for den nette sum af knap 25.000 kroner, og så sent som sidste år blev en af prinsesse Dianas kjoler solgt for 770.000 kroner.

Auktionen finder sted 5. og 6. december i år.

Læs mere om: