14. apr. 2021
Af Marie Krakau

Prinsesse Eugenie deler gribende billeder og ord til minde om farfar

Prinsesse Eugenie
Prinsesse Eugenie
Foto: MEGA
Prinsesse Eugenie deler på sin Instagram gribende billeder og smukke ord om sin farfar, prins Philip.

Fem dage efter prinsesse Eugenie mistede sin elskede farfar, prins Philip, sætter hun offentligt ord og billeder på sorgen og savnet.

"Vi savner dig alle sammen." Sådan starter prinsesse Eugenie sit dybfølte opslag på Instagram, hvis tekst ledsages af to billeder af Eugenie og prins Philip.

Det ene er fra 2013, hvor hun sammen med storesøster prinsesse Beatrice morer sig med farfar, prins Philip, under hestevæddeløbet Epsom Derby.

Det sidste er et herligt barndomsbillede af en ung prinsesse, der får et kærligt klap på baretten af farfar.

Den største gave

"Jeg husker dig i dine børn, dine børnebørn og dine oldebørn" lyder det længere nede i Eugenies opslag.

To måneder før sin farfars bortgang var hun blevet mor for første gang til sønnen August, der med mellemnavnet Philip er opkaldt efter sin oldefar. Både Eugenie og hendes kusine Zara Tindall gav deres farfar og morfar en af de største gaver før hans død, da de begge valgte at opkalde deres nyfødte sønner efter ham.

Zara Tindall blev mor til lille Lucas blot en lille måned før prins Philips død.

"Vi vil passe på farmor"

Det følelsesladet opslag afsluttes med en hjertegribende passage om Eugenies farmor, dronning Elizabeth, der mistede sin elskede mand og tro støtte fredag d. 9. april.

"Tak for din dedikation og kærlighed til os alle og særligt til Granny (farmor red.), som vi vil passe på efter dig." afslutter prinsessen.

Læs mere om: