3. aug. 2018
Af Juliane Olsen

Prinsesse Eugenie: Stress før brylluppet

Prinsesse Eugenie
Prinsesse Eugenie
Foto: ALL OVER PRESS
Den 12. oktober siger prinsesse Eugenie ja til sin forlovede Jack Brooksbank, og hun fortæller nu om den stressfyldte planlægning.

Der er endnu et stort kongeligt bryllup på vej i England, for den 12. oktober giver prins Andrews yngste datter, 28-årige prinsesse Eugenie, sit ja til Jack Brooksbank.

Det er dog ikke helt uden kvaler at skulle sige ja til sin elskede, når man som hende er prinsesse, og i et nyt interview fortæller hun om den stressfyldte planlægning.

- Det er stressfyldt, fordi du vil have, det skal være perfekt, men når du indser, at du skal være sammen med den, du elsker for evigt, så er der intet andet, der betyder noget, siger hun til britisk Vogue.

Brylluppet bliver miljøvenligt

Samtidig afslører den kommende brud en række andre detaljer om sin store dag.

Det er nemlig vigtig for hende, at det bliver en miljørigtig fejring, for prinsesse Eugenie har nemlig lykkes med at indrette sit hjem plastik-frit, og det samme skal gælde for brylluppet.

https://imgix.billedbladet.dk/10.9721849ck.jpg
Prinsesse Eugenie, Jack Brooksbank
Foto: All Over Press

Brylluppet skal stå i St. George’s Chapel på Windsor Castle, hvor også prins Harry og hertuginde Meghan gav hinanden deres ja tilbage i maj.

Brudeparret inviterer offentligheden ind

Ligesom ved deres bryllup vil prinsesse Eugenie og Jack Brooksbank også invitere offentligheden med som gæster.

I en nylig opdatering på Instagram har prinsessen da også afsløret, at hun er begejstret for at få muligheden for at dele sin dag med folket.

Teksten var ledsaget af to hidtil usete billeder af det kommende brudepar, der altså bekræftede den glædelige nyhed.

Læs mere om: