14. okt. 2018
Af Helle Skram de Fries

Prinsesse Eugenies fantastiske kjole til bryllupsreceptionen

Prinsesse Eugenie, Jack Brooksbank
Prinsesse Eugenie, Jack Brooksbank
Foto: Rex
Ved aftenreceptionen bar Eugine en meget smuk kjole med flere personlige detaljer.

Efter vielsen fredag den 12. oktober ankom prinsesse Eugine til aftenreceptionen i en fantastisk kjole, der har flere smukke personlige signaler og er meget forskellig fra selve brudekjolen, som var designet af Peter Pilotto og Christopher de Vos.

Det skriver Hello Magazine.

Til receptionen var det, ifølge magasinet, den amerikanske modedesigner Zac Posen, der fik æren, og han valgte at bryde traditionen med at vælge farven hvid eller elfenben.

Kjolen er nemlig i en blush-nuanc, der giver associationer til farven på en engelsk rose.

Inspirereret af en rose

Som en hentydning til Eugenies slægt - hendes far, prins Andrew, er hertug af York - har designeren netop hentet inspiration fra The White rose of York, som oprindeligt var symbol på The House of York og siden er blevet symbol på hele Yorkshire.

Rosen er også diskret broderet på kjolens skuldre.

https://imgix.billedbladet.dk/rexfeatures_9930686c.jpg
Prinsesse Eugenie, Jack Brooksbank
Foto: Rex

Berømt silke

Den flotte, hellange kjole er lavet af silke fra det berømte "Biddle Sawyer Silks" og fremhæver Eugenies slanke figur.

Det skulderlange hår bar bruden løst flettet i bløde bølger – og med et hårspænde, der tilhører hendes bedstemor, dronning Elizabeth.

Til vielsen bar Eugenie et af dronningens diademer med smaragder og diamanter.

Øreringe fra brudgommen

Som en fuldendelse på værket bar den nygifte prinsesse et par diamant- og smaragdøreringe, som hun fik i bryllupsgave af sin mand, Jack Brooksbank, der i smoking og butterfly var ved Eugenies side, da det flotte brudepar ankom til bryllupsreceptionen.

Læs mere om: