Sådan fejrede kongefamilien prins Philip
Dronning Elizabeths mand prins Philip kunne den 10. juni fejre sin 99-års fødselsdag, og i den anledning ønskede flere medlemmer af det britiske kongehus prinsen tillykke.
Da Philip Mountbatten blev født den 10. juni 1921, var han prins af Danmark og Grækenland. Siden er hans titel blevet: Prins Philip, hertug af Edinburgh.
Søde fødselsdagshilsner
Prins William og hertuginde Catherine var hurtigt ude og ønske den 99-årige fødselar tillykke med dagen på deres Instagramprofil Kensington Royal.
- Vi ønsker stort tillykke til hertugen af Edinburgh! skrev prins William og hertuginde Catherine til opslaget på Instagram.
På samme måde ønskede prins Charles og hertuginde Camilla deres far og svigerfar stort tillykke med dagen.
- Vi ønsker hertugen af Edinburgh en rigtig god fødselsdag! skrev prins Charles og hertuginde Camilla til flere fine billeder af både prins Charles og prins Philip Instagramprofilen Clarence House.
Prins Philips barnebarn prinsesse Eugenie ønskede også sin bedstefar en dejlig fødselsdag.
- Et meget stort tillykke til hertugen af Edinburgh. Bedstefar, vi ønsker dig en rigtig god dag, og må alle bedsteforældre, der holder fødselsdag under lockdown, få en fantastisk dag, skrev prinsesse Eugenie på sin Instagramprofil.
Fødselsdag på Windsor
Prins Philip bor lige nu på Windsor med dronning Elizabeth, hvor de passer på sig selv og hinanden under corona-krisen.
Derfor fejrede prins Philip sin store dag på slottet Windsor vest for London med sin hustru gennem 73 år, dronning Elizabeth.