9. apr. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Sådan markerer dronning Elizabeth og familien årsdagen for prins Philips død

Dronning Elizabeth og prins Philip
Dronning Elizabeth og prins Philip
Foto: Mega
I dag er det præcis et år siden, at dronning Elizabeth mistede sin mand, prins Philip. Det markeres af hele den kongelige familie i dag.

Dagen i dag er speciel for dronning Elizabeth, 95, og resten af den britiske kongelige familie.

I dag er det præcis et år siden, at dronning Elizabeth mistede sin mand, prins Philip.

Det bliver ifølge britiske medier som Hello Magazine markeret af dronningen og resten af den kongelige familie, heriblandt prins Charles og hertuginde Camilla.

Dronning Elizabeth mindes sin mand helt privat

Og ifølge britiske medier bliver det helt privat, at dronning Elizabeth og den kongelige familie mindes prins Philip og årsdagen for hans død.

Det forventes dog, at prins Philip vil blive mindet via de kongelige sociale medier i løbet af dagen.

Stor mindehøjtidelighed

Prins Philip blev begravet 17. april 2021 fra St. George's Chapel i Windsor, og den 29. marts i år var der stor mindehøjtidelighed for prins Philip i Westminster Abbey.

Ved mindehøjtideligheden deltog kongelige fra hele Europa.

Også Danmarks dronning Margrethe var til stede.

Læs mere om: