SE BILLEDERNE: Hertuginde Catherine i spektakulær spadseredragt
Den 35-årige hertuginde Catherine bar en spektakulær blå spadserdragt, da hun besøgte Ronald McDonald House Charities.
Hun betog alle i en smuk nederdel med frynser og en habitjakke med svajende kant, da hun mødte pårørende til de indlagte børn.
Ifølge OK! Magazine strålede hertuginden, der er mor til to, da hun modtog en buket blomster fra et barn, hvis bror er indlagt.
Nyheden blev offentliggjort på Twitter
På Kensington Palaces officielle Twitter-profil blev nyheden om hendes ankomst offentliggjort.
”Hertuginden er ankommet, og blev overrakt en lille buket af Isabella, 8, hvis bror Luke, 6, er indlagt på Evalina Hospital.”
Ronald McDonald House Charities tilbyder et gratis ”hjem udenfor hjemmet”-indlogering til pårørende til de indlagte børn.
LÆS MERE: Nu kan du få hertuginde Catherine som malebog
Familierne kan dele oplevelser
Tirsdag var hertuginde Catherine på besøg for at åbne en ny indlogering, der rummer 59 værelser.
Her tilbydes trøst og støtte til familier, der får mulighed for at dele deres oplevelser, mens deres børn er indlagte på hospitalet.
Hertuginde Catherine så forrygende ud i sit blå sæt, som hun havde sat sammen med marineblå stiletter i ruskind.