![https://imgix.billedbladet.dk/media/article/151141599.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/151141599.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
SE BILLEDET: Victoria-stjernen Jenna Coleman mødte dronning Elizabeth
![Jenna Coleman.](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/21.32147989.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
Den britiske skuespiller Jenna Coleman har stor succes i rollen som den unge dronning Victoria i det kongelige kærlighedsdrama ”Victoria”.
Dronning Victoria døde tilbage i 1901, og i dag er det hendes tipoldebarn Elizabeth II, som sidder på den britiske trone. Netop hende har ”Victoria”-stjernen mødt i virkeligheden.
I 2013 medvirkede Jenna Coleman i science fiction-serien ”Doctor Who”, og samme år var hun en af de skuespillere, som fik lov til at møde Englands længst siddende monark.
Talte med dronningen
Dronning Elizabeth deltog i den officielle åbning af BBC Broadcasting House i London, og her var også Jenna Coleman tilstede.
- Hun sagde ”hvad laver du?”. Så sagde jeg, at ”jeg rejser gennem tid og sted”. Så sagde hun ”det lyder sjovt”, har Jenna Coleman udtalt til The Times.
![https://imgix.billedbladet.dk/media/article/151141599.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/media/article/151141599.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=178:100)
Fem år senere rejser den 31-årige skuespiller stadig gennem tid og sted - denne gang i "Victoria", der foregår i 1840'erne.
Anden sæson af TV-serien kan ses hver søndag kl. 20.00 på DR1.
![https://imgix.billedbladet.dk/18.02150397_0.jpg](https://imgix.billedbladet.dk/18.02150397_0.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)