Læs også
Efter historisk møde i kongehuset: Meghan på job i Canada
Det vakte opsigt i hele verden, da prins Harry og hertuginde Meghan onsdag den 8. januar skrev på deres Instagram-profil, at de ønsker at trække sig tilbage som seniormedlemmer af den britiske kongefamilie.
Sidenhen har hertuginde Meghan været på to opgaver i Canada, mens prins Harry torsdag for første gang viste sig ved et officielt arrangement, der fandt sted i England.
Prins Harry stod som protektor for et stort rugby-arrangement på Buckingham Palace i London.
Under arrangementet deltog prins Harry i lodtrækningen for det kommende Rugby League World Cup 2021 i kategorierne for mænd, kvinder og kørestolsbrugere.
Konkurrencen finder sted fra den 23. oktober til den 27. november 2021 i 17 byer i England med deltagere fra 21 nationer.