31. jul. 2013
Af af Juliane Olsen, Newdesk, Aller Media

Se her hvad prins Charles kalder sit nye barnebarn

Prins Charles har fundet et kælenavn til lille prins George
Prins Charles har fundet et kælenavn til lille prins George.
Foto: AOP
Den nybagte farfar prins Charles har allerede fundet frem til, hvad hans barnebarns kælenavn skal være.

Prins George Alexander Louis er uden tvivl en titel og et navn, der er passende til en kommende konge, men Georgie er åbenbart også et kælenavn, der er en kongelig værdig. Det mener i hvert fald den nybagte farfar prins Charles.

Under et besøg ved Whitstable Oyster Festival i Kent i England med hans hustru Camilla, Hertuginden af Cornwall den 29. juli delte den stolte farfar ud af nyt omkring sit nyfødte barnebarn. 64-årig prins Charles sagde ved denne lejlighed, at han mener, at George er et meget godt navn men, at han samtidig ikke er i tvivl om, at familien i løbet af føje tid vil kalde ham Georgie.

LÆS OGSÅ:

Det ville også være ifølge traditionerne, for den afdøde prins George, Hertugen af Kent gik også under kælenavnet Georgie i familien. Nogle unge lykønskere i folkemængden omkring prins Charles forærede ham desuden ved samme lejlighed en mini-t-shirt fra Whitstable Oyster Festival, der var tiltænkt den lille prins.

- Åh, det er fantastisk. Tak. Jeg er sikker på, at han gerne vil have den på, var prins Charles’ reaktion på foræringen ifølge hollywoodlife.com.

Lykkelig over at være farfar

Prins Charles fortalte samtidig festivaldeltagerne, at hans lille barnebarn er meget højlydt. Prins Georges lungekapacitet er da også allerede blevet bemærket af hans far prins William, da han beskrev sin søns gråd over for pressen den 23. juli. Men barnegråd eller ej så prins Charles helt på halen over, at han nu er blevet farfar.

- Både min hustru og jeg er ovenud lykkelige over fødslen af mit første barnebarn. Det er et utroligt specielt øjeblik for William og Catherine, og vi er så begejstrede på deres vegne i anledningen af fødslen af deres lille søn. Bedstefaderskabet er et unikt øjeblik i enhvers liv, som utallige mennesker har fortalt mig i de seneste måneder, så jeg er enormt stolt og glad over at være blevet bedstefar for første gang, og vi ser ivrigt frem til, at babyen i en nær fremtid, lød det i en officiel udtalelse.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: