2. maj. 2021
Af Marie Krakau

Sikke en charmetrold: Prinsesse Charlotte fortryller på mors fødselsdags-pletskud

Hertuginde Catherine og prinsesse Charlotte.
Hertuginde Catherine og prinsesse Charlotte.
Foto: MEGA og Hertuginde Cathrine af Cambridge / Reuters / Ritzau Scanpix
Hertuginde Kate og prins Williams datter prinsesse Charlotte fylder søndag d. 2. maj seks år.

Søndag d. 2. maj fylder britiske prinsesse Charlotte seks år. Mor og far, hertuginde Catherine og prins William, har derfor som traditionen tro offentliggjort et nyt dejligt portræt af deres datter.

Fødselsdagsbarnet kan glæde sig over at fylde seks år i en weekend, så hun kan nyde hele dagen sammen med sine forældre og brødre, prins George på syv år og prins Louis på tre år.

Det fortryllende nye portræt af en storsmilende prinsesse Charlotte er taget af hertuginde Kate denne weekend i Norfolk, hvor prinsessen fejres på familiens landsted, Amner Hall.

https://imgix.billedbladet.dk/20210501-233738-6_36mblille.jpg
Prinsesse Charlottes seks-års fødselsdagsportræt
Foto: Hertuginde Cathrine af Cambridge / Reuters / Ritzau Scanpix

Sidste år faldt fødselsdagen midt i den britiske corona-lockdown. Under nedlukningn var Kate, William og børnene var flyttet til Amner Hall i Norfolk i en længere periode, hvorfor prinsessens fødselsdag også i 2020 blev afholdt der og ikke i deres bolig på Kensington Palace i London.

Mesteren bag kameraet

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at det er mor, hertuginde Kate, der er mesteren bag de kongelige børns fødselsdagsbilleder.

Da Kate og Williams yngste søn, prins Louis, fyldte tre år d. 23. april, blev det fejret offentligt med et skønt pletskud af den lille gut på sin gåcykel på vej til første dag i børnehave. Også her var det Kate, der havde haft kameraet fremme.

Kærlig familievideo med børnene i fokus

Det er ikke mange dage siden, at Kate og Williams trekløver prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis sidst kunne ses på den royale families sociale medie-konti.

29. april kunne hertuginde Catherine og prins William fejre 10-års bryllupsdag. I den forbindelse takkede parret for både lykønskninger på dagen samt støtten hele deres ægteskab igennem. Ordene blev ledsaget af en privat familievideo, der havde ikke blot Kate og William i fokus, men også deres tre børn.

Læs mere om: