22. apr. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Sjældent tweet: William fejrer stor beslutning

Prins William
Prins William
Foto: Mega
For prins William har det vigtigt at give sin mening til kende i en helt særlig sammenhæng.

Prins William er rigtig glad for, at der i engelske fodbold er faldet ro på efter en turbulent uges tid.

William er præsident for det engelske fodboldforbund FA, og han var ligesom mange andre engelske fodboldfans rystet i denne uge.

Det skete, da det for et par dage siden kom frem, at de seks største engelske fodboldklubber ville bryde ud af den engelske liga og blive en del af Super League, som er en international lukket turnering, der ikke appellerer til det brede britiske fodboldpublikum.

God nyhed

Heldigvis har de store klubber som Liverpool og Manchester City nu ændret mening og vil ikke være med i Super League, og det er prins William meget glad for og lettet over ligesom mange, mange andre engelske fodboldfans.

Den gode nyhed fejrer prins William ifølge Hello Magazine med et meget personligt tweet.

William er glad

- Jeg er glad for, at fodboldfans’ forenede stemme er blevet hørt og lyttet til. Det er virkelig vigtigt, at vi udnytter dette øjeblik til at sikre den fremtidige sundhed for fodboldspillet på alle niveauer. Som præsident i FA, er jeg optaget af at spille en rolle i det vigtige arbejde, lyder det fra prins William, der underskriver med et ”W”.

Læs mere om: