10. mar. 2016
Af Marianne Singer

Sjældne optagelser af dronning Elizabeth som mor

dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth og prins Charles.
Foto: AOP
I forbindelse med den britiske mors dag offentliggjorde hoffet en sød film med dronning Elizabeth som ung mor sammen med lille prins Charles.

Dronning Elizabeth er gennem tiden mange gange blevet beskrevet som en kølig mor af den britiske presse.

Som da dronning Elizabeth hilste på sin dengang seksårige søn, prins Charles, med et formelt håndtryk, efter at hun vendte hjem fra en seks måneder lang Commonwealth-rejse.

I forbindelse med den britiske mors dag i søndags lagde Clarence House en lille sort/hvid-film ud på Twitter, som viser en helt anden og mere ukendt side af dronning Elizabeth som mor.

LÆS MERE: Dronning Elizabeths søde brev fra far

En hengiven mor til prins Charles

I filmen, som er produceret i 1949 og 1950 af dronning Elizabeth selv, er hun en hengiven mor til sin ældste søn, prins Charles.

Første klip er en optagelse inde fra Clarence House, hvor 23-årige dronning Elizabeth opmuntrer etårige prins Charles til at gå et par skridt hen til sig ved at lokke med legetøj.

I andet klip bevæger prins Charles sig ud af huset og vender sig om for at vinke til sin mor, dronning Elizabeth, som glad vinker tilbage fra vinduet.

Dronning Elizabeth kilder sin søn

Sidste klip er også rigtig kært med en dronning Elizabeth, som kilder en henrykt prins Charles.

Dronning Elizabeth og prins Charles´ hyggestunder

Læs mere om: