6. okt. 2020
Af Niels Burgos

Skuffelse for prins George: Må levere fin gave tilbage

Sir David Attenborough, prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, hertuginde Catherine, prins WIlliam
Sir David Attenborough, prins George, prinsesse Charlotte, prins Louis, hertuginde Catherine, prins WIlliam
Foto: Ritzau Scanpix
En spændende gave til syv-årige prins George kræves nu leveret tilbage.

Det var med store øjne, at syvårige prins George modtog en fin gave fra naturformidleren Sir David Attenborough, da prins William og hertuginde Catherine sammen med børnene deltog i en privat forevisning af Attenboroughs nye naturdokumentar. Gaven var en forhistorisk tand fra en haj - en sjældenhed, som Attenborough fandt, da han i 1960'erne var på ferie med sin familie på Malta. Tanden menes at være 23 millioner år gammel.

Den skal tilbage

Der er bare opstået det problem, at Malta nu kræver tanden leveret tilbage, skriver CNN.

https://imgix.billedbladet.dk/george_1.jpg
Prins George gjorde store øjne, da han sad med den sjældne hajtand i hånden.
Foto: Ritzau Scanpix

Maltas kulturminister José Herrera mener, at tanden skal udstilles på et museum på Malta, hvor den blev fundet - og han har sat gang i en proces for at få det lille stykke historie tilbage til sit land.

- Der findes nogle genstande, som er vigtige for maltesisk naturarv, som er endt i udlandet og fortjener at blive hentet hjem, siger Herrera til Times of Malta ifølge CNN.

Læs mere om: