26. jan. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Stolt Sarah Ferguson: Derfor bliver Eugenie verdens bedste mor

Hertuginde Sarah Ferguson og prinsesse Eugenie.
Hertuginde Sarah Ferguson og prinsesse Eugenie.
Arkivfoto: MEGA
Engelske prinsesse Eugenie er højgravid, og hun har alle kvaliteterne til at blive en fantastisk mor. Det siger hendes egen mor hertuginde Sarah Ferguson.

Hertuginde Sarah Ferguson har afsløret, at hun er sikker på, at hendes højgravide datter prinsesse Eugenie bliver verdens bedste mor.

Sarah roser prinsesse Eugenie

Til mediet US Weekly siger Sarah, at hun er overbevist om, at Eugenie som mor vil være meget til stede i sit barns liv og give den lille ny masser af kærlighed og opmærksomhed.

- Hun er utrolig empatisk og vil blive en skøn mor. Hun er en meget stærk og beslutsom person, lyder det blandt andet fra Eugenies egen stolte mor Sarah.

Føder i næste måned

Eugenie, som er sat til at føde sit og gemalen Jack Brooksbanks første barn I næste måned, var forleden til virtuelt møde i organisationen Anti-Slavery Collective, og her så hun ud til at være i fin form.

Eugenie og hendes Jack forbereder sig til fødslen i Frogmore Cottage, hvor de ifølge Hello Magazine bor i denne tid.

Læs mere om: