15. aug. 2018
Af Marianne Singer

STORT TILLYKKE: Dronning Elizabeths eneste datter fylder 68 år

prinsesse anne
Prinsesse Anne.
Foto: ALL OVER PRESS
Dronning Elizabeths datter, prinsesse Anne, fejrer onsdag sin fødselsdag og kan glæde sig over netop at være blevet mormor igen.

Der er gode chancer for, at prinsesse Anne er omgivet af søde og glade børnebørn på sin 68-års fødselsdag onsdag.

Dronning Elizabeths datter blev nemlig mormor til endnu et barnebarn, da hendes datter Zara Tindall den 18. juni fødte lille Lena.

Prinsesse Annes store passion

I forvejen er prinsesse Anne bedstemor til Zaras datter Mia Grace på fire år og sønnen, Peter Phillips døtre Isla, 6, og Savannah, 7.

Udover at bruge tid på sin familie er prinsesse Annes store passion hestesporten.

Med til OL

Blandt højdepunkterne i hendes sportskarriere var, da prinsesse Anne konkurrerede på dronning Elizabeths hest ved de olympiske lege i Montreal i 1976.

Og hun følger stadig ivrigt med, når datteren Zara deltager i stævner.

Flittig kongelig

Dronning Elizabeth overtog tronen kun 18 måneder efter prinsesse Anne blev født, og er ligeså flittig og pligtopfyldende som sin mor.

Sidste år var hun på kongelige opgaver 179 dage og er dermed kongehusets flittigste medlem.

Læs mere om: