2. maj. 2016
Af Juliane Olsen

TILLYKKE: Prinsesse Charlotte fylder et år

Prinsesse Charlotte
Prinsesse Charlotte
Foto: Hertuginde Catherine
Prins William og hertuginde Catherines yngste barn, prinsesse Charlotte, fylder mandag et år.
Lille prinsesse Charlotte af Cambridge kom til verden den 2. maj 2015 som andet barn af prins William og hertuginde Catherine. Mandag fylder den lille pige altså et år, og det er allerede tydeligt, at der er en ægte, lille prinsesse på vej i det britiske kongehus. Klokken var 8:34, da hertuginden fødte datteren, der ved fødslen vejede 3,71 kilo, på St. Marys Hospital i London. LÆS MERE: Dronning Elizabeth modtog bamser til prins George og prinsesse Charlotte

Prinsesse Charlotte blev opkaldt

Mindre end 10 timer efter fødslen blev prinsessen vist frem på trappen til hospitalet af sine forældre. Prinsesse Charlotte blev efterfølgende døbt den 5. juli i St. Mary Magdalene Church i Sandringham. Den lille prinsesse fik det fulde navn Charlotte Elizabeth Diana - blandt andet efter sin oldemor og sin afdøde farmor.

Har skabt mode

I forvejen er prins William og hertuginde Catherine forældre til sønnen prins George, der blev født 22. juli 2013. I løbet af sin korte levetid har prinsesse Charlotte allerede fået sin egen sølvmønt, og så har hendes stil allerede skabt mode. Hun er blandt andet blevet inspiration for en børnekollektion og fået både en læbestift samt en blomst opkaldt efter sig.

Mors dag: Glæd din mor i 6 eller 12 uger og få 2 biografbilletter

Læs mere om: