25 års kongelig kærlighed: Kronprins Pavlos og Marie-Chantal fejrer sølvbryllup

Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos på sølvbryllupsdagen
I dag, den 1. juli, er det præcis 25 år siden den smukke Marie-Chantal Miller sagde ja til kronprins Pavlos af Grækenland ved et overdådigt bryllup i London.
Jeg har elsket hvert sekund
- For 25 år siden giftede jeg mig med denne juvel. Har elsket hvert et sekund af mit liv med dig, skriver sølvbruden selv i dag på Instagram, hvor der er et billede af hende og gemalen, kronprins Pavlos, i kærlig omfavnelse i hjemmet foran en kæmpe lyserød buket, som er kreeret af Rob van Helden. Han lavede også blomsterudsmykningen til parrets overdådige bryllup i Sankt Sophia-katedralen i London - bortset fra brudebuketten, der var lavet af danske Erik Bering og bundet af de yderste blade fra 125 roser, samt myrter fra dronning Ingrids have.

Kronprins Pavlos og Marie-Chantals bryllup i London for 25 år siden.
Dronning Ingrid, som var sølvgommens mormor, var også med ved brylluppet i London sammen med bl.a. gommens forældre, dronning Anne-Marie og kong Konstantin, samt hans mostre, dronning Margrethe og prinsesse Benedikte og godt 2.000 andre gæster.
Få rabat på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
En stille fejring
I dag kan parret fejre sølvbryllup i New York, hvor de bor med to af deres fem børn, som ægteskabet har beriget dem med. Det sker dog i skærende kontrast til det spektakulære og overdådige bryllup, hvor brudekjolen fra Valentino alene menes at have kostet 1,5 million kroner. For grundet Corona-restriktioner og smittefare har parret ikke planer om en stor fest lige nu, men nøjes med at fejre dagen med deres nærmeste.
Det skal alligevel nok blive en dag i kærlighedens tegn.
BILLED-BLADET ønsker kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos stort tillykke med de 25 år.