26. apr. 2021
Af Lene Skriver Bak

Anne-Maries yngste fylder 35: Sådan fejrer hans hustru ham på romatisk vis

Prins Philippos. Indsat: Dronning Anne-Marie.
Prins Philippos. Indsat: Dronning Anne-Marie.
Foto: Martin Høien og Hanne Juul
Dronning Anne-Maries yngste barn, prins Philippos, fylder 35 år og bliver fejret med et romantisk opslag af sin nygifte hustru, Nina.

Prins Philippos er den yngste i dronning Anne-Marie og kong Konstantins børneflok på fem.

Han kom til verden 26. april 1986 i London, hvor familien boede dengang.

Det er også i den engelske hovedstad, at prins Philippos uddannede sig, inden han rejste til USA for at studere ved United World College og senere Georgetown University.

Den nu 35-årige prins bor i dag på Manhattan sammen med sin hustru, Nina Flohr, som han giftede sig med i december 2020.

Netop hustruen fejrer prinsen på romantisk vis på sin Instagramprofil.

Hun følger det romantiske kyssebillede op med søde ord til sin ægtemand.

"Et ærligt billede fra 2018, da hverdagslivets liv og røre stadig var normen. Hvad var sandt dengang på hjørnet af 57th and Park i New York er også sandt i dag. Du er den altid solide klippe midt i al kaosset. Jeg ønsker dig en dejlig, dejlig fødselsdag fyldt med smil og så megen kærlighed."

Opslaget slutter med "xx", som på computersprog betyder kys.

Læs mere om: