Advarselsmeddelelse

Missing Feeds plugin RedirectProcessor. Please contact your site administrator.

Dronning Anne-Maries yngste datter fylder 38: Vildt år venter Theodora

Prinsesse Theodora og prins Philippos til kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i 2018.

Prinsesse Theodora og prins Philippos til kronprins Frederiks 50-års fødselsdag i 2018.

Arkivfoto: Hanne Juul
Prinsesse Theodora fylder onsdag 38 år og kan se frem til et år, hvor hun forhåbentlig endelig bliver gift.

Dronning Anne-Marie og kong Konstantins yngste datter, prinsesse Theodora, fylder onsdag 38 år.

Den dansk-græske prinsesse er bosat i Los Angeles i USA, hvor hun arbejder som skuespiller.

Hverdagen i Los Angeles deler prinsessen med sin forlovede, advokaten Matthew Kumar, som hun har været kærester med siden 2016 og hendes elskede bulldog, Meli.

Prinsesse Theodora og Matthew Kumar, der blev forlovet i november 2018, ville egentlig have været gift i 2019, men kunne ikke finde en dato, der passede.

Valget faldt på maj 2020, hvor brylluppet skulle stå på den græske ø Spetses, hvor Theodoras bror, prins Nikolaos blev gift med sin Tatiana i 2010, men på grund af coronapandemien blev Theodora og Matthew nødt til at udsætte brylluppet.

Nu er håbet, at brylluppet kan finde sted i 2021.

Forhåbentlig kan prinsessen se frem til at blive ført til alters og sige ja til sin elskede omgivet af sin familie.

Om brylluppet bliver en kæmpefest eller en intim ceremoni, har det græske kongehus ikke meldt ud.

Bliver gæstelisten omfangsrig, vil den meget tænkeligt inkludere flere af Europas kronede hoveder.

Prinsesse Theodoras familie tæller nemlig ud over den græske kongefamilie også dronning Margrethe, der er prinsessens moster og fætrene kronprins Frederik og prins Joachim. 

Også den spanske kongefamilie har Theodora familiebånd til. Dronning Sofia er hendes faster og dermed er kong Felipe hendes fætter.

Prinsessen blev født i London, hvor hendes forældre boede i eksil efter militærkuppet i Grækenland, og ved hendes dåb stod dronning Elizabeth fadder.

Om den 95-årige dronning kan deltage i et bryllup i Grækenland er uvist, men prinsesse Theodoras familie har i hvert fald forbindelse til det britiske kongehus, også via prins Philip, der blev født som prins af Grækenland og Danmark. 

Spar op til 890 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden