Flammerne nærmer sig: Tatoi-slottet i fare
Ventetiden for dronning Anne-Marie og kong Konstantin må være svær i disse dage.
Deres elskede Grækenland er ramt af voldsomme skovbrande, som nu også truer den græske kongefamilies gamle slot Tatoi.
Slottet ligger i et skovområde nær Acharnes nord for Athen.
Øjenvidner fortæller til nyhedsmediet Greek Reporter, at Tatoi-slottet er i fare for at brænde, idet ilden hurtigt breder sig i området.
Kong Konstantin og dronning Anne-Marie benyttede flittigt slottet Tatoi indtil 1967, hvor de måtte flygte i eksil efter et militærkup i Grækenland. I årene forblev slottet tomt for forfaldt langsomt.
Nye planer for Tatoi
Slottet er i dag ejet af den græske stat, der har afsat næsten en milliard kroner til en gennemgribende restaurering.
Slottet skal i fremtiden rumme bl.a. museum, hotel og restaurant.
Den enorme park på 42 kvadratkilometer omdannes til en bæredygtig zone, hvor der bl.a. skal oprettes et økologisk landbrug, hvorfra der skal sælges økologiske produkter.
Forhåbentlig lykkes det at bekæmpe skovbrandene, så Tatoi-slottet og det historiske område kan reddes.
Kong Konstantin og dronning Anne-Marie bor i dag i den græske by Porto Heli, der ligger to en halv times kørsel sydvest for Athen.