10. jan. 2023
Af Marie Krakau

Her boede kong Konstantin i den sidste tid

Kong Konstantin og dronning Anne-Marie
Kong Konstantin og dronning Anne-Marie
Foto: Ritzau Scanpix
Kong Konstantin er gået bort.

Dronning Margrethes svoger kong Konstantin gik bort 82 år gammel.

Nyheden kom den 10. januar.

Konstantin tilbragte sine sidste år i det land, hvor han både oplevede de største sorger og de største glæder: Grækenland.

Konstantin blev født i Grækenland d. 2. juni 1940. Her voksede han op og 24 år senere, i 1964 giftede han sig med sit livs kærlighed, daværende prinsesse Anne-Marie af Danmark på 18 år, i Mitropolis Kirken i Athen.

Fik tre år i Grækenland

Parret boede de efterfølgende tre år i landet, hvorefter de levede i eksil først i Rom, siden i Danmark for at ende i London i 1974, hvor de boede indtil de i 2013 vendte tilbage til Grækenland 40 år efter militærjuntaen havde erklæret monarkiet for afskaffet.

De fleste år i Grækenland boede dronning Anne-Marie og kong Konstantin i deres idylliske villa i Porto Heli, en havneby på halvøen Peloponnes.

Her boede de i naturrige omgivelser og med udsigt over det smukke hav.

Flyttede

I 2022 solgte kongeparret deres elskede villa og flyttede fra den mindre havneby til hovedstaden Athen nogle timer væk.

Ifølge mediet Proto Thema skyldes flytningen, at kong Konstantin skulle være tættere på sine læger.

I Athen har Anne-Marie og Konstantin været tæt på deres mellemste søn, prins Nikolaos, og hans hustru, prinsesse Tatiana, der ligeledes bor i byen.

Det blev altså i Athen, hvor kongen selv er blevet gift og for knap halvandet år siden kunne opleve sin yngste søn, prins Philippos, blive gift samme sted, at kong Konstantin boede i den sidste del af sit liv.

Læs mere om: