Annonce
15. jan. 2026
Af: Josephine Sjelhøj

Levede mere privat end sine kongelige søskende: Hvem var prinsesse Irene?

Prinsesse Irene i 2021.
Prinsesse Irene i 2021.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Prinsesse Irene er død i en alder af 83 år.

Den 15. januar klokken 11.40 mistede de spanske og græske kongehuse et højtelsket familiemedlem.

Prinsesse Irene er død i en alder af 83 år efter længere tids sygdom. Hun var omgivet af sine kære, heriblandt storesøsteren dronning Sofia, til det allersidste.

Det har i flere år været kendt, at prinsessens helbred skrantede. I 2023 kom det frem, at Irene led af kognitiv svækkelse og det fysiske helbred er ligeledes udfordret. Prinsesse Irenes nedadgående helbred har været tydeligt ved flere familiebegivenheder, hvor hun ankom i kørestol.

Prinsesse Irene og dronning Sofia i 2025 til Nikolaos de Greces bryllup.
Prinsesse Irene og dronning Sofia i 2025 til Nikolaos de Greces bryllup.
Foto: Hanne Juul
Køb abonnement på BILLED-BLADET

Hvem var prinsesse Irene?

Prinsesse Irene af Grækenland og Danmark blev født den 11. maj 1942 i Cape Town, Sydafrika under den græske kongefamilies eksil. Hun var datter af kong Paul af Grækenland og Frederikke af Hannover, og derfor lillesøster til dronning Sofia og kong Konstantin.

Annonce

Mens hendes storesøster og storebror voksede op og blev henholdsvis dronning af Spanien - gennem Sofias ægteskab med Juan Carlos - og konge af Grækenland, levede prinsesse Irene et mere privat liv.

I barndommen havde prinsesse Irene en stor kærlighed til musik og i en periode var hun professionel koncertpianist. Hun var elev af pianisten Gina Bachauer. I 1969 optrådte hun i Storbritannien ved Royal Festival Hall, hvor hun modtog et tre minutter langt stående bifald. Kong Konstantin, den daværende prins Charles og prinsesse Anne var blandt de mange tilskuere.

Prinsesse Margrethe (th) til hofbal sammen med prinsesse Benedikte (tv) og prinsesse Irene af Grækenland (midt). (Arkivfoto, 1963).
Prinsesse Margrethe (th) til hofbal sammen med prinsesse Benedikte (tv) og prinsesse Irene af Grækenland (midt). (Arkivfoto, 1963).
Foto: Allan Moe/Ritzau Scanpix
Køb abonnement på BILLED-BLADET

Irene boede i mange år på Zarzuela-paladset i Madrid, så hun kunne være tæt på sin storesøster. I 2018 fik hun spansk statsborgerskab.

Annonce

Prinsessen var ikke gift og havde heller ikke børn, men hele livet var hun været omgivet af sine søskende, nevøer og niecer, som hun havde et nært forhold til. Dronning Sofias datter, Cristina, har blandt andet opkaldt sin egen datter efter Irene.

Prinsesse Irene modtog Elefantordenen den 11. september 1964. Det skete en uge før kong Konstantin og dronning Anne-Maries bryllup.

Annonce

Som hendes titel afslører, havde Irene en tilknytning til Danmark. Prinsessens oldefar, prins Vilhelm af Danmark, som var søn af Christian 9., blev i 1863 valgt til konge af Grækenland. Han tog i den forbindelse navnet Georg I. For blandt andet at sikre en forbindelse til Danmark, blev det besluttet, at alle hans efterkommere ville få titlen "prins/prinsesse af Grækenland og Danmark".

Annonce

Prinsesse Irene var desuden svigerinde til dronning Anne-Marie, som var gift med Irenes storebror. Dermed er der stærke bånd mellem både det danske, græske og spanske kongehus.

Dronning Anne-Marie fyldte 60 år i 2006, hvor hun blev fejret af familiemedlemmer fra Danmark, Spanien og Grækenland. Prinsesse Irene var blandt gæsterne og kan ses ved siden af prins Henrik på forreste række.
Dronning Anne-Marie fyldte 60 år i 2006, hvor hun blev fejret af familiemedlemmer fra Danmark, Spanien og Grækenland. Prinsesse Irene var blandt gæsterne og kan ses ved siden af prins Henrik på forreste række.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Mere om: