Lørdag, 25. februar 2023 — af Ulrik Ulriksen

Ny stor ceremoni på vej: Kronprins Pavlos og dronning Anne-Marie overvejer mindehøjtidelighed i London

Kronprins Pavlos og dronning Anne-Marie
Kronprins Pavlos og dronning Anne-Marie
Foto: Hanne Juul
For dronning Anne-Marie og kronprins Pavlos og resten af den græske kongelige familie var det vigtigt med mindehøjtideligheden for kong Konstantin i Athen for nylig. Nu venter en ny mindehøjtidelighed med stor sandsynlighed i England.

Kong Konstantin gik bort den 10. januar og blev begravet dem 16. januar i Metropolis Katedralen i Athen.

Den 18. februar var der så mindehøjtidelighed i Metropolis Katedralen på den 40. dag efter Konstantins død, og dagen efter var der smuk ceremoni ved kongens gravsted ved Tatoi slottet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Nu venter en ny mindehøjtidelighed med stor sandsynlighed i den engelske hovedstad London, som Kong Konstantin og dronningen Anne-Marie og resten af den græske kongelige familie boede i under en længere periode.

Anne-Marie og Pavlos ærer Konstantin i London

Kronprins Pavlos fortæller ifølge en artikel i Hello Magazine, at der endnu ikke er noget på plads vedrørende mindehøjtideligheden i London, men at kong Konstantin havde mange venner i London, så derfor kan en højtidelighed i den græske kirke i den engelske hovedstad komme på tale.

Kong Konstantin havde et godt forhold til den britiske kongelige familie, og til Kongens begravelse I Athen deltog prinsesse Anne som repræsentant for sin familie.

Nu spekulerer mange i, at kong Charles vil deltage i den mindehøjtidelighed, som sandsynligvis bliver holdt I London.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden